Ridelejr

Kom med på Ridelejr i hesteland uge 27 eller 29 i 2019.

I år har vi udvidet vores populære ridelejr med 1 dag ekstra.

Vi bor i et lille hesteparadis midt i naturrige og afslappede omgivelser.  Her får du en ridelejr med sjove udfordringer, daglige rideture i vores naturskønne omgivelser, afslapning I boblebadet og masser af hygge med nye venner.

Praktisk info:

Ridelejr i uge 27 starter 30. Juni kl 16:00 og slutter 5 juli kl 15:00.

Ridelejr uge 29 starter 14 Juli kl 16:00 og slutter d. 19 juli kl 15:00.

Medbring: liggeunderlag, sovepose, badetøj, håndklæde, skiftetøj, ridetøj og toiletsager.

Program: Ankomst kl 16:00. Indkvartering og aflevering af mobiltelefoner. Efter indkvartering handler vi fælles ind til den kommende uge. Vi tilbereder og spiser vores første måltid sammen og bruger aftenen på at hygge, lære hinanden at kende og evt. hoppe en tur i boblebadet. Sengetid er kl 22:00 hver aften. Morgenmaden bliver serveret kl 8:00 hver morgen og derefter præsenterer vi dagens program og fordeler heste til alle deltagere. Hestene bliver fordelt efter børnenes evner, sådan at alle får en god ridelejr. I løbet af ugen være der være forskellige aktiviteter såsom; stafetløb på hesteryg, ponygames, kvadrilleridning, badning med hestene, horsemanship-træning og selvfølgelig en langtur på hesteryg. (Hvis der er stemning for det blandt deltagerne vil vi også prøve at overnatte under åben himmel på folden hos hestene.)

Alt i alt en ridelejr i hestens tegn men med børnene i fokus.

Krav: For at deltage i ridelejren skal du være mindst 10 år. Du skal kunne overnatte alene uden mor og far. Du skal kunne undvære din mobiltelefon imens du er på ridelejr. (mobiltelefonerne forstyrrer meget) Forældre bedes informere os, hvis der er  særlige forhold vi skal være opmærksomme på.

Da vi er som en stor familie, er det nødvendigt at alle hjælper til. Udover hestene skal I også deltage i den daglige madlavning, hvor I skal være med til tilberedning, borddækning, afrydning  o.s.v.

Pris for alle dage inkl. mad, drikke og ridning  3500 kr. (Depositum 50% betales ved tilmelding senest 1. april og det resterende beløb 1. juni. 2019)

Vi håber på en skøn lejr med godt kammeratligt samvær og sjove lege på hesteryg.!

Tilmelding på tlf 51641503- sms eller mail til voksenridetur@gmail.com.

Ved reservation indbetales det fulde beløb på konto 5321 0000355976 eller på MobilePay 41492  husk at angive navn og dato for ridningKvitteringen medbringes i stalden. Det indbetalte beløb kan ikke refunderes.