Praktisk info

Vi rider ud alle ugens dage. I hverdagene rider vi typisk ud om eftermiddagen og i weekenderne rider vi ud både formiddag og eftermiddag. Du aftaler tidspunkt for rideture med Kari Anne.

Som udgangspunkt vil der være en guide med på rideturene. Guiden vil vise vej og sætte tempoet så både rytterne og hestene får en god tur. Det betyder bl.a. at vi skridter hestene godt til og skridter dem godt af igen. Det er derfor vigtigt, at I respekterer og lytter til guiden. Hvis du er en rutineret rytter og har godt kendskab til området, kan du aftale nærmere med Kari Anne om mulighed for at ride ud på egen hånd.

Vi prioriterer vores heste meget højt og det er derfor en betingelse, at I omgås hestene med respekt og sund fornuft både før, under og efter rideturen.

Vi er fælles om at gøre hestene klar til ridetur, dvs. at vi strigler og sadler hestene op sammen og I skal derfor påregne ca. 1 times klargøring fra det aftalte tidspunkt: hvis du fx. har booket tid kl. 13.00, så starter klargøringen af hestene kl. 13.00. Men det er både hyggeligt og en rigtig god måde at lære hesten bedre at kende inden rideturen. Hvis I kun vil have rideturen kan I tilkøbe opsadling af hestene.

Husk at medbringe praktisk påklædning fx. gummistøvler og varmt tøj alt afhængig af vejret. I kan låne ridehjelme af os.

Ved reservation af heste indbetales det fulde beløb på konto 5321 0000355976 eller på MobilePay 41492  husk at angive navn og dato for ridningKvitteringen medbringes i stalden. Det indbetalte beløb kan ikke refunderes.

Ved kraftig regn på dagen, kan vi, såfremt der er et ledigt tidspunkt, rykke turen til lidt senere samme dag.

Hvis Amagervoksenridetur aflyser turen, får I en ny erstatningstur på en anden dato.

AL OPHOLD OG RIDNING ER PÅ EGET ANSVAR!